Kort

Lars og jeg spiller kort sammen med nogle gode venner. Det har vi gjort al den tid vi har været sammen. Lars spillede kort med vennerne allerede før jeg lærte ham at kende. Nogle af dem har han kendt helt fra barndommen.

Kort 123Vi spiller whist, og vi forsøger at spille ca. hver 14. dag. Det er dog ikke altid så nemt at finde huller i kalenderen til vores kortaften, så nogle gange går der lidt længere tid imellem.

Vi er 4 par som mødes til kortspil. Jeg er den eneste af "konerne" der spiller kort. De andre koner hygger sig med lidt håndarbejde.  Men jeg er vokset op i et hjem hvor vi spillede kort, og jeg kan godt lide at få et spil kort engang imellem, så jeg er glad for at få lov til at spille med.

Kort på håndenEn årerække var vi 8 voksne og 10 børn når vi samledes i korklubben. Nogle vil måske synes at det er lidt voldsomt, men vi hyggede os sammen, og vores børn havde stor fornøjelse af hinanden. Når børnene blev trætte kunne de som regel finde et sted at sove. 

Mens vores drenge var små opgav jeg kortspillet i en periode, så da tyede jeg også til lidt håndarbejde ind imellem børnepasningen. Men nu spiller jeg kort med mændene igen.

Alle kortklubbens børn er blevet voksne, og flere af dem har i dag selv fået børn.  I kortklubben er det kun Lars og mig som endnu ikke er blevet bedsteforældre.

Kort


Grethe  Andersen