Sidste nyt


Lars har altid gået på jagt. Da jeg lærte ham at kende, travede vi mange og lange ture i naturen , og ofte havde Lars jagtgeværet med på ryggen. 

Dengang troede jeg at det var en interesse, som ville aftage med tiden. Jeg holdt meget af traveturene ud i naturen, men jeg var ikke særlig jagtinteresseret. Faktisk syntes jeg dengang at det var synd at skyde dyrene i naturen.

Lars med jagtgevær og hundMen jeg skulle blive meget klogere.

Jagten var helt klart Lars's største fritidsinteresse. Der var også nogle gode jagtkammerater, som efterhånden også blev mine venner, og stille og roligt lærte jeg at forstå at jagt jo ikke kun handler om at skyde dyrene. Det er i høj grad også naturoplevelser.

Et kuld dejlige hvalpe - Tysk JagtterrierEn jæger skal også have en god jagthund. Så vi har altid haft hund. I en årerække havde vi endda flere hunde. Vi har haft forskellige racer, men det er helt klart Tysk Jagtterier og Tysk Ruhåret vi har holdt mest af at arbejde med. På de 2 racer har vi også haft lidt hvalpeopdræt, og vi har haft flere tilfælde Tiki med et par hvalpe - Tysk Ruhåraf, at folk som tidligere har købt en hvalp af os, når de efter 10 - 12 år eller mere har mistet deres hund, har ringet til os bare for at høre om vi stadig havde hvalpe, for så ville de gerne købe af os igen. Det er jo dejligt at høre at de har været glade for den hvalp de købte hos os, og godt at vide at hvalpen har haft et godt liv.

Jørgen med sin første buk - Tiki i baggrundenVores drenge var ikke ret gamle da de begyndte at gå med Lars på jagt. De er vokset op med jagten som en naturlig del af deres liv. Jeg har også altid jævnligt været med på jagt - som regel får jeg lov til at gå med hundene.

Da drengene var helt små,  var det ikke altid så ment at gå med, men jeg kom da med engang imellem. Dengang var der nogle af jagtkammeraterne der mente at jeg også skulle have jagttegn  og gå på jagt. Det var jeg nu ikke helt enig i, så jeg skubbede den fra mig, men lovede at når Jørgen blev gammel nok til at tage jagttegn, så skulle jeg nok gøre det. Den kom jeg til at hænge på, så da Jørgen blev 16 år og kunne tage jagttegn, måtte jeg med på skolebænken. Jeg fik lært en masse om naturen og vildtet i naturen, så det kan kun anbefales at gå på jagtkursus, hvis man er naturinteresseret - og jeg fik da også mit jagttegn.  Men jeg har aldrig selv gået på jagt, og kommer heller ikke til det. Jeg har simpelthen ikke lyst til at skyde og aflive dyrene ude i naturen.

Lars, Jørgen, Niels og Bjarne på vej til NorgeI de første mange år Lars og jeg var sammen blev det ikke til ret meget ferie. Det kunne blive til en uge eller en forlænget weekend i et af sparekassens feriehuse sammen med drengene.  Det store udland måtte vente. Lars havde en drøm om at komme på jagt i udlandet, så i 1984 tog vi for første gang på jagtrejse. Jørgen, Niels, Lars, min bror Bjarne og mig. Turen gik til Norge og vi havde en dejlig ferie. Lars kom på jagt, men fik ikke skudt noget. Niels og Jørgen på fisketurBjarne og drenene fiskede og jeg var med på fisketure og traveture i jagtterrænnet. 

Vi gentog turen i 1985. Denne gang havde vi Egon, som er en god jagtkammerat, med. Denne gang fik Lars skudt en lille hjort.

I 1988 gik turen for første gang til Skotland. Nærmere bestemt Kintyre halvøen. En helt fantastisk oplevelse. Vi boede ganske vist meget primitivt i et gammel stenhus, langt ude på landet, ved et gammelt gods der hed Ardpatrick. Men naturen omkring os var pragtfuld.

Niels med en buk i SverigeI årene fra 1992 til og med 1997 holdt vi ferie i Sverige kombineret med bukkejagt.Vi boede i et lille sommerhus som lå lige ned til en sø i nærheden af Gamleby - mellem Västervik og Vimmerby. Et dejligt område at holde ferie i og en masse gode jagtoplevelser for hele familien. 

Niels med endnu en bukBukkejagt i Sverige er morgen- og aftenjagt. Så vi stod op omkring kl. 4.00 og drog ud i den Svenske ødemark. Her sad vi så og oplevede at naturen vågnede - helt ubeskriveligt - det skal opleves.

Der var mange bukke - flest de første år - og Lars og drenge fik deres andel af bukkene og havde mange gode jagtoplevelser.

I 1995 tog vi igen til Skotland. Denne gang til Dalmunzie  i højlandet lidt syd for Braemer. Et pragtfuldt område, og en stalker - Steve Halliday - som vi gik rigtig godt i spænd med. Her fik både Lars, Jørgen og Niels skudt hjorte. 

Jørgen med den første hjort i SkotlandJagt i højlandet kræver god kondition. De gange jeg har været med, har givet mig nogle helt fantastiske oplevelser. Man går i timevis i ujævnt terræn med lyngbevoksning. Nogle steder er der klipper og andre steder er der mudder, vandløb og vandhuller. Når man skal forsøge at komme på skudhold af hjortene kan man ikke altid gå oprejst. Nogle gange må man ned på maven og kravle frem - også selv om der er mudder og vand. Det kan godt minde lidt om en bedre overlevelsestur.  Men det er helt fantastisk når det så lykkes, og man ligger der og kigger på hjorteflokken.

Steve, Simon, Niels. Lars og Jørgen holder pause i højlandetVi har siden besøgt Dalmunzie adskillege gange. Jørgen har også været derovre på egen hånd eller sammen med nogle af hans jagtvenner - også om sommeren på bukkejagt. 

Link til Dalmunzie

I 2007 tog vi tilbage til Kintyre halvøen. Det var dejligt at gense stedet vi besøgte allerførste gang vi var i Skotland. Denne gang boede vi i en ferielejlighed inde i Tarbert by i et hus der hedder Dunolla hos Mr. og Mrs. Hunt. David Bellshaw var vores stalker, og vi har aftalt med David at vi kommer igen i 2008.

Link til Tarbert på Kintyre

Kig under billeder, hvis i vil se mere fra Skotland.

Grethe  Andersen