Sidste nyt om gymnastik

Gymnastik har altid været mig. Jeg elsker at bruge min krop, bevæge mig til god musik og arbejde med kroppens forskellige muskelgrupper. Og ikke mindst det sociale samvær. Man bliver simpelthen så glad af god motion og samværet med ligesindede. Og underligt nok, så får man også meget mere energi af at dyrke motion.  Gymnastikken har i årenes løb givet mig rigtig mange gode oplevelser.

Maveøvelse

Jeg går til gymnastik i Østbirk. Det har jeg gjort siden engang i første halvdel af 1980'erne. Holdet hedder M/K Motion og ledes af Birte Jensen. Jeg har tidligere gået til gynmastik på andre hold bl.a også lokalt i Voerladegård.

Link til Østbirk Idrætsforening

Gymnast med tøndebådDet hold jeg går på, er et rigtig godt hold. Det er et mix-hold - men flest "piger". Flere af dem har været med lige så længe som mig - eller længere. Aldersmæssigt spænder vi meget bredt, der er eksempler på at både mor og datter er med på holdet. Vi starter med en god opvarmning, derefter noget kondi med løb, så vi får pulsen op, og så går vi i gang med styrketræning og smidighed. Vi gennemarbejder alle kroppens muskelgrupper. Gymnast med båndMave, ryg og skuldre bliver gennemarbejdet hver eneste gang. Vi slutter altid af med en god udstrækning og afspænding. Ind imellem er det hårdt og sveden springer frem på panden. Men det er også pragtfuldt og man får det så dejligt bagefter. Der er altid tid til noget socialt som f.eks.  lidt dans, boldspil eller små konkurrencer. Birte er fuld af gode ideer, så vi får prøvet lidt af hvert. Ofte flyver der små muntre bemærkninger rundt i luften, så vi får som regel også rørt lattermusklerne. 

Jeg har nogle år startet med at fravælge gymnastikken, simpelthen fordi jeg synes tiden blev for presset samtidig med skolegang og uddannelse, men jeg er hver gang kommet dumpende ind på holdet igen. Jeg kan ganske enkelt ikke undvære det - og det gør underværker for både krop og sjæl. Jeg er ret overbevist om, at så længe jeg overhovedet er i stand til at bevæge mig, så vil jeg gå til en eller anden form for gymnastik.

Ældre gymnast for fuld udblæsning

Nogle af os har flere gange været med til sommergymnastik i Horsens, og deltager gerne i forskellige opvisninger, gymnastikarrangementer og Landsstævner.  Det har givet utrolig mange dejlige og positive oplevelser, og der er ingen tvivl om at jeg skal med til Landsstævne igen næste gang.

Vi forsøger selvfølgelig altid at gøre vores bedste til en opvisning, men der er ingen grund til panik, det er tilladt at lave fejl. Det er ikke et elitehold, og det er ikke en konkurrence hvor det handler om at gøre alt helt perfekt. Det handler om at vise publikum at vi kan lide gymnastikken og vi nyder at være med.  

Link til L2009

AlicanteholdetI 2003 var vi en lille gruppe på 14 gymnaster fra Østbirk, Lund og Horsens, som besluttede os for at deltage i et stor internationalt gymnastikstævne i Alicante i Spanien. Det var alle tiders. Vi var et godt lille hold. Den forberedende træning bød på mange dejlige og morsomme træningstimer sammen. Busturen til Alicante var lang og gav nogle andeledes udfordringer. Ugen i Alicante var helt vidunderlig. Vejret var varmt og dejligt og ugen var fyldt med dejlige oplevelser. Vi havde 2 opvisninger, begge foregik på et gulv der var lagt ud på stranden. Vi høstede ros for vores program og fordi vores hold udstrålede en smittende glæde. Det var herligt. Busturen hjem var hård og udmattende.  Det var 14 trætte - men glade - gymnaster der vendte hjem fra Alicante.

Opvisning på stranden

Vi fik mulighed for at vise opvisningen fra Alicante herhjemme i Danmark et par gange, og så var det jo dejligt at man også herhjeme kunne lide vores program og bemærkede vores smittende glæde.

Grethe  Andersen