Foreningsarbejde har i mange år fyldt meget i mit liv. Jeg har været aktiv i flere forskellige bestyrelser, senest som formand for Danmarks Charolaisforening.  Det hænger nok sammen med, at jeg ikke kan lade være med at engagere mig i de ting jeg bliver involveret i.
 

Der er ingen tvivl om, at det har givet mig en masse ekstra arbejde, men der er heller ingen tvivl om, at jeg kan lide det, og jeg har fået indsigt i mange ting, som jeg ellers ikke ville have vidst noget om. 

Den allerstørste gevinst er de venskaber som opstår undervejs.

Voerladegård Legestue

Første gang jeg kastede mig ud i bestyrelsesarbejde var i vores lille lokale legestue. Jeg kan ikke huske de præcise årstal, men det var før drengene begyndte at gå i skole. Legestuen var et godt tilbud til vores børn i en tid, hvor der ikke rigtigt var nogle tilbud til vores børn i lokalområdet. 

Det første år i bestyrelsen var jeg almindeligt menig medlem som hjalp med lidt af hvert. Vi arrangerede udflugter, julehyggearrangementer og meget andet. De 3 næste år var jeg kasserer. Der var noget at holde styr på. Forældre betalte månedsvis for at have deres børn med i legestuen, så der skulle følges op på at alle betalte til tiden.  Der var ansat personale, som skulle have løn - så der skulle holdes styr på skattebetaling, feriepenge og meget mere - heldigvis var der da noget der hed DataLøn. Endelig var der kommunen, hvor vi skulle søge om tilskud. Hele legestuens eksistens var jo afhængig af kommunens velvilje - både når det drejede sig om tilskud og om de lokaler vi fik lov at bruge på skolen.

4 år blev det til, så var mine børn blevet for store til legestuen og det var derfor helt naturligt at takke af.

Dansk Terrier Klub

Sådan en hvalp er da ikke til at stå forDen næste bestyrelsespost jeg påtog mig, var i en lokalafdeling af Dansk Terrier Klub. Vi har altid haft hund, og i mange år havde vi Tysk Jagtterrier. Det er en dejlig glad og frisk lille hund, men den har sit helt eget terrier temperament. Opgaven var her primært at arrangere forskellige ting for foreningens medlemmer i lokalområdet. Vi arrangerede dyrlægeaften, trimmekurser og små lokale skuer.

I 1988 lod jeg mig overtale til at stå som udstillingsleder af et stort internationalt skue, som skulle afholdes i Randers. Det var noget af en opgave. Jeg skulle modtage tilmelding og betaling for hundene som skulle udstilles. Jeg skulle arrangere rejse og hotelophold for de 4 udenlandske dommere, og sørge for ringsekretærer og ringassistenter til de 4 dommere - og ringpersonalet skulle jo gerne kunne det rigtige sprog. Endelig skulle der tegnes annoncer til vores katalog og skaffes sponsorerede præmier. Når det hele så var afsluttet skulle der afleveres et regnskab til Dansk Terrier Klub. Selv om jeg startede på bar bund, så gik det faktisk rigtig godt. Så jeg arrangerede udstilling i Østbirk i 1989 og i Kolding i 1990. 

Katalog fra 1990Vi fik lavet en tegning af en af vores hunde, som prydede forsiden af kataloget både i 1989 og 1990.

I 1991 blev opgaven givet videre til nogle andre i lokalbestyrelsen, men jeg var med på sidelinien. Derefter trak jeg mig helt tilbage. Familien syntes efterhånden også at det var blevet til for meget arbejde og for lidt fornøjelse. Men det havde været spændende, og jeg havde mødt en masse interessante mennesker.

Link til Dansk Terrier Klub

Brugsen

Jeg var også en kort periode medlem af bestyrelsen i vores lokale brugsforening. Det var også en spændende opgave - i en periode hvor det efterhånden var blevet meget svært at drive en lokal butik i Voerladegård.  Vi forsøgte at bryde med FDB og foreningen ansatte en ung købmand. I starten gik det rigtig godt, men så gik det også stille og roligt ned ad bakke. Til sidst kunne økonomien ikke bære længere. Jeg kom i en situation, hvor jeg blev nødt til at trække mig fra bestyrelsen, som værende inhabil idet jeg var ansat i det pengeinstitut vi brugte. Butikken blev derefter solgt og drevet videre en periode, men er siden lukket. 

Landkøb

Jeg var også en periode i bestyrelsen i Landkøb. Landkøb startede i Østjysk Familielandbrug, og vi forsøgte at skabe et net af gårde og gårdbutikker der ønskede at sælge deres varer direkte til forbrugerne.

Når man var tilmeldt Landkøb blev man optaget på foreningens hjemmeside. Der blev etableret aftaler med forskellig lokale slagtehuse og varer blev leveret direkte til døren. Vi deltog i forskellige arrangementer og på dyrskuer for at fortælle om vores ide og skabe kontakter. 

Vi opererede i det Østjyske område, men efterhånden opstod der interesse for at gøre ideen landsdækkende. Det endte med at vi solgte ideen til Familielandbruget, som har videreført idegrundlaget. Så Landkøb er i dag et landsdækkende netværk af gårde og gårdbutikker, som gerne vil sælge deres gode danske varer direkte til forbrugerne.

Link til Landkøb

Danmarks Charolaisforening 

Egentlig startede  det med at jeg var initiativtager til opstart af en lokal ERFA-gruppe, som vi stadig r en del af. Derefter blev jeg valgt til regionsbestyrelsen i region Midt. I foråret 2003 blev jeg opfordret til at stille op til hovedbestyrelsen. Da jeg sagde ja, troede jeg at det var en periode som bestyrelsesmedlem i Danmarks Charolaisforening. Men det blev anderledes - jeg blev valgt til formand for foreningen. Det betød samtidig at jeg blev en del af resprsentantskabet i Dansk Kødkvæg og Danmarks repræsentant i Nordisk udvalg og Charolais International. Det blev en helt ny epoke i mit liv. 

Der var rigtig meget nyt jeg skulle lære, både om racen og foreningen, om dyrskuer, kåring, individafprøvning, og avlsplaner, om Dansk Kødkvæg og Dansk Kvæg og relationerne til de udenlandske søsterforeninger. Det første års tid brugte jeg meget tid på at lære. Jeg synes jo egentlig ikke jeg jeg var fagligt godt nok rustet til den opgave. I mit allerførste indlæg til foreningens blad skrev jeg, at jeg ikke på forhånd kunne love at blive en god formand, men jeg kunne love at jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at arbejde til gavn for Charolaisforeningen og Charolaisracen. Det forsøgte jeg at efterleve i de 5 år jeg var formand for foreningen. 

Formandsposten gav meget arbejde. Det blev fast rutine at tænde min PC når jeg kom hjem fra arbejde for at kontrollere hvad der var kommet af mails, så jeg kunne få et overblik over hvor meget af aftenen der skulle bruges på kontoret med foreningsarbejde. Nogle aftener var der flere mails som skulle besvares, andre aftener var jeg nødt til at ringe rundt til bestyrelsen eller andre samarbejdspartnere om forskellinge problemstillinger som skulle løses. Der skulle skrives formandens indlæg til foreningens blad. Jeg skulle forberede og deltage i bestyrelsesmøder og en række andre møder. Derudover var der den internationale kontakt med nordiske møder og dyrskuer i Frankrig. 

For at det overhovedet kunne lade sig gøre, var det helt nødvendigt at min arbejdsgiver var indstillet på at give mig den fornødne frihed til at disponere over min tid. Jeg blev nødt til at bruge en del ferie- og fridage på mødeaktiviteter, da en del møder blev holdt om dagen. Det gav heldigvis aldrig problemer. De nordiske møder og dyrskuerne i Frankrig var jo også ferie, og Lars har da også været med mig på nogle af disse rejser. 

I efteråret 2007 besluttede jeg at jeg ikke ville genopstille til formandsposten på forårets generalforsamling. Jeg var ved at miste noget af gejsten og lysten til foreningsarbejdet. Nogle dødsfald, som kom lidt for tæt på, fik mig til at stoppe op og tænke  grundigt over hvad jeg brugte min tid til. Der var så meget andet jeg også gerne ville have tid til. Mavefornemmelsen sagde helt klart at det var nu jeg skulle stoppe. Så i maj 2008 kunne jeg holde min sidste årsberetning og takke af efter 5 spændende år.

Jeg får overrakt takkegave

Link til Danmarks Charolaisforening

Grethe  Andersen