Brun Sovs. Nok en lidt underlig overskrift. Men den er vigtig og hænger sammen med at Lars og jeg er medlem af Landsforeningen til den brune sovs's bevarelse.

Og hvorfor så det? Joh, Lars holder meget af god gammeldags mad, og der skal helst være kartofler og bruns sovs til - og sovsen skal helst være heldækkende.

Sovsemester

Lars er i øvrigt rigtig god til at lave brun sovs. Når vi har gæster her i huset er det ofte ham der står for sovsen.

Foreningen blev stiftet i 1997. Dengang var der en omtale af det i TV -Syd. Lars var slet ikke i tvivl - det var en forening han gerne ville være medlem af.  

Der skulle nu gå nogle år inden vi blev medlem - og så var der jo lige en optagelsesprøve, som skulle bestås. Vi klarede optagelsesprøven, så nu nyder vi bare at være med.

Det er en herlig forening at være medlem af. Vi mødes sammen med ligesindede - gode venner - 3 gange om året til en middag med god gammeldags mad og brun sovs.

Det er ren og skær hygge. Nogle mener det er meget seriøst, men det kan vist diskuteres - kig lidt på Brun Sovs's hjemmeside og vurder selv.

Link til Brun Sovs

Grethe  Andersen